Den 112. udgave af Tour de France tegner til at blive en mesterklasse i traditionelt Grand Tour-design – rent fransk, ubarmhjertigt bjergrigt og fyldt med taktisk dybde. Løbsdirektør Christian Prudhomme leverer en rute fyldt med arv, ikke mindst med Mont Ventoux‘ tilbagevenden, en tidskørsel op ad bakke i Pyrenæerne og en nytænkt finale i Paris’ ikoniske gader.
Med en fortælling, der lægger op til et gribende opgør mellem Tadej Pogačar og Jonas Vingegaard, kan cykelfans forvente fyrværkeri på både historiske stigninger og forræderiske lejligheder. Historien om klassementet venter ikke på bjergene – tidlig sidevind i nord og ujævnt terræn vil kræve årvågenhed fra første dag.
Vigtige højdepunkter på ruten i 2025

Touren udskyder sin første topmålgang til 10. etape, men tag ikke fejl af åbningsnummeret som tamt. Nordfrankrigs vindudsatte terræn lægger op til drama i klassementet, mens de skarpe finaler vil teste holdenes dybde og GC-nerver. Ikke en eneste etape er helt flad, hvilket er en bevidst udfordring for sprinterne, der er på jagt efter Maillot Vert.
Klatrerne er i centrum i anden halvdel: Fem topmøder på tværs af fire områder kompenserer for eventuelle udsættelser på de tidlige etaper. Mont Ventoux vender tilbage på 16. etape. Col de la Loze markerer løbets højdepunkt og symbolske toppunkt, hvor Pogačar vil søge oprejsning efter sin implosion i 2023. Pelotonet vil stige op fra øst – en historisk første gang.
Så kommer Paris. Ikke den gamle ceremonielle procession. Den sidste etape omfatter tre opstigninger af Montmartre, et nik til det olympiske skuespil sidste år. Hvis klassementskampen stadig er i live, kan den gule trøje hænge i luften indtil den sidste brostensbelagte kilometer.
Opdeling etape for etape
1. etape: Lille Métropole – Lille Métropole (184,9 km)
En sprinterdag på papiret, men Artois og Flandern leverer tidlige KOM-kampe. Sidevind kan splitte feltet før en højhastighedsafslutning ved Citadellet.

2. etape: Lauwin-Planque – Boulogne-sur-Mer (209,1 km)
Denne kuperede og udsatte kyststrækning har 15 % ramper nær Saint Étienne-au-Mont og et stik ved Outreau før en afslutning op ad bakke – en potentiel rystelse i klassementet.

3. etape: Valenciennes – Dunkerque (178,3 km)
Vinden kan igen diktere vilkårene i Flandern. Sprinterne vil være forsigtige – udbrud kan ødelægge planerne.

4. etape: Amiens Métropole – Rouen (174,2 km)
Klassisk udbryderterritorium. Forvent fyrværkeri på Côte Jacques Anquetil og taktisk kaos bagved.

5. etape: Caen – Caen (33 km, ITT)
Flad og ikke-teknisk, dette er for chrono-specialisterne. Deltagerne i klassementet skal måle tabene klogt.

6. etape: Bayeux – Vire Normandie (201,5 km)
Seks kategoriserede stigninger og 3.500 meters stigning. Hårdt terræn og en hård afslutning op ad bakke – en test for både ben og strategi.

7. etape: Saint-Malo – Mûr-de-Bretagne (197 km)
En gentagelse af 2021’s dobbelte stigning – en for puncheurs og udbryderkonger. Van der Poel-fans vil huske den.

8. etape: Saint-Méen-le-Grand – Laval (171,4 km)
En sjælden sprinteretape med en ren profil. Forvent organisering, men sidevind er fortsat en lurende trussel.

9. etape: Chinon – Châteauroux (174,1 km)
Mark Cavendish-fans kan glæde sig – en by, der er gennemsyret af Tourens sprinterhistorie. Vinden kan igen forstyrre manuskriptet.

10. etape: Ennezat – Le Mont-Dore Puy de Sancy (165,3 km)
Bastilledagen er vært for den første topmålgang. Puy de Sancy (3,3 km ved 8 %) afslutter en brutal dag med 4.400 meters stigning. Den forsinkede hviledag betyder ekstra træthed – og fyrværkeri.

11. etape: Toulouse – Toulouse (154 km)
Flad profil efter hvilen, men en sen stigning 8 km ude vil forstyrre trætte sprintere.

12. etape: Auch – Hautacam (180,6 km)
Den pyrenæiske stigningsfest begynder. Hautacams 13,6 km med 7,8 % vender tilbage efter to hårde stigninger.

13. etape: Loudenvielle – Peyragudes (10,9 km, MTT)
En tidskørsel op ad bakke. Otte ud af 11 km er stigende. Afsluttet på en altiport kan dette forme klassementshierarkiet endeligt.

14. etape: Pau – Luchon Superbagnères (182,6 km)
Col du Tourmalet, Peyresourde og en afslutning i Superbagneres. En alpin klassiker genfødt i Pyrenæerne.

15. etape: Muret – Carcassonne (169,3 km)
Kort og taktisk. Vind, nedkørsler og smalle veje favoriserer de dristige. Et udbrud vil trives her.

16. etape: Montpellier – Mont Ventoux (172 km)
Ventoux venter. 20.8 km med 7,7 %, ‘Provences kæmpe’ følger en brændende flad opkørsel. En sjæleknusende test efter hvilen.

17. etape: Bollène – Valence (160,4 km)
Sprinternes pusterum, men retningsskift medfører vindfarer. GC-holdene skal stadig beskytte deres ledere.

18. etape: Vif – Courchevel Col de la Loze (171,5 km)
Dronninge-etapen. 5.500 meters stigning, herunder Glandon, Madeleine og den frygtindgydende østlige opstigning af Col de la Loze. Kan Pogačar overvinde sine dæmoner?

Etape 19: Albertville – La Plagne (129,9 km)
Kort, men vild. Col des Saisies, Pré, Roselend – og så den hårde tur til La Plagne. En sidste alpekrig.

20. etape: Nantua – Pontarlier (185 km)
Bølgende terræn med udbryderhåb. Hvis klassementet er tæt, vil alle øjne være rettet mod et potentielt sidste twist.

21. etape: Mantes-la-Ville – Paris Champs-Élysées (120 km)
Tre stigninger på Montmartre erstatter den sædvanlige parade. Hvis hullerne er små, kan den gule trøje stadig skifte hænder. Touren slutter, hvor den begyndte – med drama.

Hvad kan man forvente?
Selv om Touren i 2025 måske mangler grus- eller brostensepos, kompenserer den med vertikal brutalitet og historisk symbolik. Fra kampe på Bastilledagen til skyggen af Mont Ventoux og en Montmartre-afslutning, der udfordrer normen – dette års løb kan krone en virkelig alsidig mester. En ting er sikkert: Den, der får den sidste Maillot Jaune på, har gjort sig fortjent til den på den hårde måde.