Med Tour de France på trapperne er WorldTour-feltets fokus blevet indsnævret til ét mål. I hjertet af denne sæsons stigende spænding ligger en velkendt rivalisering: Tadej Pogacar vs. Jonas Vingegaard. Og hvis du spørger Groupama-FDJ’s general manager Marc Madiot, har sloveneren stadig overtaget.
Da han talte med Cyclism’Actu efter Critérium du Dauphiné, lagde Madiot ikke fingrene imellem i sin vurdering: “Vi kan se, at Pogacar er på sit bedste, især i bjergene. Der er måske stadig et par detaljer, der skal justeres i forhold til tidskørslen, men generelt har han været meget stærk siden starten af sæsonen.”
Opgørene i højderne i Dauphiné afspejlede faktisk Pogacars seneste 12 måneder – et langt crescendo af dominans, når vejen hælder mod himlen. Selv da Vingegaard vendte tilbage til konkurrencen, var billedet klart: Pogacar er stadig den, der skal slås.
“Vingegaard så ud til at være i god form”, fortsatte Madiot , “men han mangler stadig det lille ekstra for at kunne konkurrere med Pogacar over hele linjen. Der er helt klart et hul mellem de to og resten, selv om Evenepoel også er på et fremragende niveau. Sidste års hierarki ser ud til at blive bekræftet.”
Det ser ud til, at manuskriptet gentager sig selv. Da alle tre store klassementskandidater – Pogacar, Vingegaard og Evenepoel – ramte deres forventede styrkeområder under Dauphiné, og der ikke var nogen nylige skader, der overskyggede formkurven, står vi måske over for en gentagelse i 2023 med hensyn til klassementskampe.
“Jeg har ikke set oddsene,“ bemærkede Madiot , “men baseret på det, vi har observeret, behøver man ikke være en stor ekspert for at sige, at Pogacar er den største favorit.”
Men på trods af al den bravado, der er før løbet, så modererer Madiot sin indsigt med den erfarne forsigtighed, der kendetegner en veteran fra mange Grand Tours. “Touren er tre uger med mange faldgruber: bjergene, tidskørslerne, de vanskelige etaper, vinden, styring af feltet … Der er mange parametre, som vi forsøger at kontrollere, men som vi aldrig mestrer 100 %. Der er altid løbets luner. Så alt er stadig åbent, selv om Pogacar på papiret opfylder flere kriterier end de andre.”
Med åbningsetapen lige om hjørnet bærer Pogacar måske den usynlige førertrøje, men Tourens skønhed ligger i dens uforudsigelighed. For Vingegaard er spørgsmålet ikke længere, om han er tæt på – det er, om han kan slå bro over det sidste hul.