Alex MacQuoid
En brølende finale i Criterium du Dauphiné: Bahrain Victorious afsluttede det franske etapeløb i dramatisk stil, da den kommende franske sensation Lenny Martínez kørte sig til sejr på sidstedagen, mens Tadej Pogacar cementerede sin dominans med en suveræn kørsel og sikrede sig den gule førertrøje trods hårdt pres fra Jonas Vingegaard.
Et hensynsløst udbrud i højalperne
Terrænet var nådesløst fra starten, og det satte tonen for et klimatisk opgør. Kun cremen af cremen i feltet formåede at komme frem. Udbruddet var stablet op: Sepp Kuss, Mathieu van der Poel, Alexey Lutsenko, Valentin Paret-Peintre, Ben Healy, Enric Mas, Maxim van Gils, Tobias Foss, Lenny Martínez, Iván Romeo og Jake Stewart – enperlerække af alsidige klatrere og opportunister, der alle kørte dybt ind i Alpernes smerte.
Van der Poel animerede den tidlige action, angreb med gift og tog lange, modige træk i front. Men sammenholdet bagved, især gennem Iván Romeos indsats med at sætte tempo for Enric Mas, holdt gruppen intakt, da de nærmede sig den sidste slagmark: Mont Cenis.
Mont Cenis: Hvor legender deler vejen
Med kun 1:30 over et fremstormende felt anført af Uno-X Mobilitys ubarmhjertige tempo for Tobias Johannessen ramte udbryderne bunden af stigningen. Johannessen tog det første skridt i GC-gruppen og indledte en offensiv, der fragmenterede forfølgerne. Tim Wellens forsøgte at holde styr på kaosset, men da Remco Evenepoel tændte op for vejen 8 kilometer fra toppen, eksploderede det hele.
I front foretog Enric Mas sit afgørende træk. Martínez, rolig og beregnende, fulgte hurtigt efter. Da Mas vaklede, angreb Martínez – flydende, trodsig og alene. Med otte kilometers stigning tilbage gav den franske klatrer sig fuldt ud og efterlod alt på opstigningen.
Martínez nåede toppen af Mont Cenis med en buffer på 50 sekunder, selv om Vingegaard satte et voldsomt angreb ind bagved og trak Pogacar med sig i slipstrømmen. De to kæmpede bravt, men franskmandens forspring var for stort til at indhente. Med sindsro og etudbrud af ren klatregenialitet tog Martínez etapesejren – hanshidtil største triumf og en tordnende finale på Dauphiné.
Tadej Pogacar, der altid er fattet, skyggede for Vingegaards aggression og kørte klogt til stregen og sikrede sig den samlede sejr med en sand mesters sikkerhed. Hans konsistens, styrke og taktiske modenhed i løbet af otte brutale løbsdage efterlader ingen tvivl: Han er manden, der skal slås på vej ind i Tour de France.
Bag toptrioen var afstanden beskeden, men budskabet var umiskendeligt: Dauphiné tilhørte Pogacar, og den sidste etape – et skue af strategi og lidelse – tilhørte Lenny Martínez, den nye prins i fransk cykelsport.