Europamesterskaberne i landevejsløb 2025: Pogacar, Evenepoel og Vingegaard klar til fransk opgør

Cykelkalenderen tillader knap nok en pause. Lige efter dramaet ved verdensmesterskaberne i Rwanda kaster feltet sig ud i endnu en kamp om kontinental hæder. UEC Road Race Championships 2025 vender tilbage til Frankrig i deres 10. udgave og lover en eksplosiv konkurrence på en rute, der er designet til at belønne aggression, klatrestyrke og taktisk nerve.

I hjertet af fortællingen sidder tre navne: Tadej Pogacar, Remco Evenepoel og Jonas Vingegaard – et triumvirat, der har defineret mange af sportens største etaper i løbet af de sidste tre år. Hver især ankommer de med uafsluttede opgaver, en trøje at jagte eller et punkt at bevise. Men de vil ikke være alene. En bølge af ambitiøse udfordrere, fra Spaniens Juan Ayuso til Frankrigs nye generation og Italiens dybde, sikrer, at resultatet langt fra er givet på forhånd.

En ung, men voksende tradition

Europamesterskaberne har udviklet sig fra en kontinental nichekonkurrence til en prestigefyldt endagspræmie. Selvom verdensmesterskabernes regnbuebånd altid vil dominere, har den blå og gyldne europæiske trøje fået større og større betydning. Alexander Kristoff, Matteo Trentin og Fabio Jakobsen har alle båret den med udmærkelse, og selve løbene har budt på alt fra voldsomme massespurter til udmattende kampe i klassisk stil.

I de senere år har ruterne vekslet mellem at favorisere sprintere og slagkraftige klatrere. Sidste år triumferede Fabio Jakobsen i en flad, hurtig afslutning, mens Christophe Laporte i 2023 kom ud af en udvalgt gruppe og tog sejren. I år svinger pendulet tilbage mod klatrerne med en bane fyldt med højdemeter og gentagne rundstrækninger, der næsten ser ud til at være designet til at antænde angreb langt væk.

Det vil du måske også synes om: Hvor kan man se de europæiske cykelmesterskaber 2025

Ruten: Frankrigs ubarmhjertige stigninger

Mændenes elitecykelløb i 2025 måler 202,5 kilometer og indeholder 3.500 meters klatring. I modsætning til sprintervenlige udgaver er dette års rute ubarmhjertig – hver omgang ser ud til at byde på et nyt bagholdsangreb.

Den begynder med **Kumula Avon** (4 km ved 5,1 %), en opvarmningsstigning, der kan fungere som affyringsrampe for tidlige udbrud. Efter en flad overgangsstrækning står rytterne over for tre store rundstrækninger med **Saint-Roman-de-Ler**-stigningen (7 km ved 7,2 %) efterfulgt af den brutale **Val d’Enfer** (1,6 km ved 9,7 %). Alene den sekvens vil tynde dramatisk ud i feltet.

Derfra går løbet over i tre kortere afsluttende omgange. Disse omfatter den skarpe **Monte Costell** (kun 300 meter, men med 6 %) og en tilbagevenden til Val d’Enfer, som køres tre gange mere. Det sidste bjerg kommer med kun 6 kilometer tilbage, så der er ikke meget tid til at omgruppere inden afslutningen.

Det er en rute, der belønner dristighed. Langtrækkende angreb på de 7 km lange stigninger er mulige, men de korte, stejle ramper mod slutningen kan lige så godt afgøre løbet. Som en kommentator bemærkede, gør designet det muligt for et vindende træk at opstå næsten hvor som helst: “De har skabt en rute, hvor alle kan angribe hvor som helst”.

Odds på UEC 2025 landevejsløb

Favoritterne

Tadej Pogacar (Slovenien)

Den regerende verdensmester bærer både regnbuetrøjen og den tungeste forventningsbyrde. Pogacars resultater i endagsløb i denne sæson har været ekstraordinære, og selv om han aldrig har vundet den europæiske titel, synes ruten at passe godt til hans eksplosivitet.

Alligevel kommer Slovenien med et relativt tyndt hold. Uden Primož Roglič vil Pogacars vigtigste støtte komme fra Matej Mohorič og Domen Novak – stærke ryttere, men ikke et hold, der er i stand til at kontrollere 200 km kaos. Den virkelighed garanterer næsten, at Pogacar vil vælge en aggressiv tilgang og forsøge at reducere løbet til en kamp mellem lederne i stedet for at risikere at blive isoleret mod hold som Belgien eller Frankrig.

Hans bedste chance kan være at angribe tidligt, måske på den lange Saint-Roman-de-Ler-stigning med 70 km til mål, og tvinge rivalerne til at brænde domestiques inden finalen. Hvis han vælger at være tålmodig, kan de gentagne stigninger i Val d’Enfer være det afgørende slag. Uanset hvad ved hans rivaler, at sloveneren vil være manden, der skal markeres.

Remco Evenepoel (Belgien)

Få ryttere deler vandene som Evenepoel. Hans gentagne cykelskift i Rwanda blev genstand for latterliggørelse, men han reddede alligevel sølvet bag Pogacar. Den modstandskraft bør ikke undervurderes.

Denne rute giver ham chancer. De 7 km lange stigninger passer til hans rytme, mens de kortere ramper minder om det terræn, hvor han har udmærket sig i Liège-Bastogne-Liège. Det største problem er stadig Pogacar: Evenepoel har endnu ikke fundet en måde at ryste ham af sig på i en direkte konkurrence.

Taktisk set vil Remco måske prøve noget uortodokst – angribe på de fladere overgange mellem stigningerne og bruge sin styrke fra enkeltstarten til at åbne huller. Hans belgiske hold er robust med Ilan Van Wilder, Stan Dewulf og andre, der er i stand til at forstyrre løbet og iværksætte satellitangreb. For Evenepoel er spørgsmålet, om han kan skabe afstand til Pogacar inden afslutningen; ellers er slovenerens overlegne spurt stadig et trumfkort.

Jonas Vingegaard (Danmark)

Den største overraskelse på startlisten er Jonas Vingegaard. Den dobbelte Tour de France-vinder har næsten ikke kørt endagsløb på eliteniveau og repræsenterede senest Danmark ved U23-VM i 2018. Hans beslutning om at køre EM signalerer en hensigt: han ønsker at teste sig selv uden for Grand Tour-arenaen.

På papiret passer ruten til ham. Han har forbedret sin slagkraft og eksplosivitet – som vist i åbningsugen af dette års Tour, hvor han matchede Pogacar på korte stigninger. Det vigtigste spørgsmål er løbsteknik. Endagsløb kræver positionering, forudseenhed og beslutninger på et splitsekund – områder, hvor Pogacar og Evenepoel trives.

Alligevel stiller Danmark med et formidabelt hold, hvor ryttere som Mattias Skjelmose tilbyder taktisk dybde. Hvis danskerne spiller klogt, kan Vingegaard finde sig selv med holdkammerater i vigtige bevægelser, hvilket giver ham platformen til at følge Pogacars uundgåelige accelerationer. Om han har instinktet til at vinde en endagskamp, er endnu uprøvet, men spændingen er ubestridelig.

Juan Ayuso (Spanien)

Ayuso imponerede i Rwanda, hvor han kortvarigt fulgte Pogacar, før brostenene blev hans undergang. Frankrigs asfaltbane kan bringe ham tættere på konkurrencen. Han er kun 22 år og repræsenterer Spaniens fremtid, og at han forlader UAE Team Emirates til fordel for Lidl-Trek giver ekstra motivation til at levere et resultat i de nationale farver.

Ayuso har allerede vist, at han kan vinde kuperede endagsløb, herunder Faun-Ardèche Classic. Støttet af et solidt spansk hold kan han være blandt de få, der kan skygge for Pogacars angreb – men om han kan imødegå dem, er et andet spørgsmål.

Den franske armada

Frankrig kører på hjemmebane og kan prale af styrke i antal snarere end en enkelt leder. Romain Grégoire, Paul Lapeira, Pavel Sivakov og Valentin Paret-Peintre har alle forskellige færdigheder. Deres strategi vil sandsynligvis dreje sig om at angribe i bølger, tvinge andre til at jage og spare en sprinter som Grégoire til en afslutning med reduceret flok.

Uden nogen overvældende favorit kan de drage fordel af tøven blandt de “tre store”, når Pogacar, Evenepoel og Vingegaard markerer hinanden. En fransk sejr ville ikke chokere, især ikke i betragtning af Sivakovs form og Lapeiras slagkraft på korte stigninger.

Italien og outsiderne

Italien er ligesom Frankrig afhængig af dybde snarere end stjernekraft. Andrea Bagioli, Davide Formolo og andre kan trives, hvis forventningerne holder stik. I mellemtiden fortjener outsidere som Letlands Toms Skujiņš (nummer fem ved VM), Østrigs Felix Großschartner og Portugals João Almeida alle at blive nævnt. De har alle klatreevnen til at være med, hvis stjernerne svigter.

Mulige løbsscenarier

• Pogacar går langt – Sloveneren detonerer løbet med 60-70 km tilbage, hvilket reducerer feltet til en håndfuld ledere. Derfra bliver det en udmattelseskamp.
• Evenepoel gambler på de flade bakker – Remco kan ikke slippe Pogacar på stigningerne, men lancerer et angreb i stil med en tidskørsel mellem stigningerne i håb om, at tøven bagved giver ham mulighed for at slippe væk.
• Dansk enhed – Vingegaard, støttet af Skjelmose og andre, venter til de sidste rundstrækninger, før han slår til. En mere kontrolleret tilgang, men risikabel, hvis Pogacar angriber tidligere.
• Fransk og italiensk forstyrrelse – Gentagne angreb fra domestiques tvinger favoritterne til at jage, hvilket giver plads til en overraskende vinder.

Vores forudsigelser

Ingen forhåndsvisning er komplet uden en prognose, uanset hvor mangelfuld den er. Baseret på formen synes det sandsynlige podium at inkludere Pogacar, selvom den nøjagtige rækkefølge stadig er uklar.

• Vinder: Tadej Pogacar – ren klasse, selv på en rute, der er mindre skræddersyet til hans styrker på brosten.
• 2. pladsen: Jonas Vingegaard – begrænset endagserfaring, men fysiske evner holder ham inde i kampen.
• 3. plads: Remco Evenepoel – aggressiv som altid, men for stærkt markeret til at gøre det færdigt.
• Mørke heste: Juan Ayuso, Romain Grégoire og Pavel Sivakov.

Indpakning

Europamesterskaberne mangler måske VM’s aura, men i 2025 tilbyder de noget lige så overbevisende: en slagmark, hvor cykelsportens største stjerner støder sammen i et løb uden garantier. Pogacar kan bære regnbuen, Evenepoel auraen af en evig trussel og Vingegaard mystikken fra Touren – men alle tre står over for uforudsigeligheden af en rute, der kan ødelægge planer på et øjeblik.

Frankrig vil sørge for stigningerne, dramaet og etapen. Rytterne skal levere fyrværkeriet.