| Prefer us on Google — see Tips.gg in Top Stories & Discover | Add on Google |
Sir Jim Ratcliffe, milliardæren, der ejer en stor andel af Manchester United, har erklæret, at han har mistet tilliden til Storbritannien, og kalder landet for at være »på vej ned ad bakke«. Ineos-grundlæggeren peger på en kombination af høje skatter og øget indvandring som drivkræfterne bag det, han ser som en stadigt forværret situation.
Ratcliffe sagde til BBC, at det er intet mindre end »vanvid« ikke at fremme yderligere investeringer i olie- og gasproduktionen i Nordsøen. Han advarede om, at gaslagrene i regionen er så lave, at en alvorlig kuldeperiode denne vinter kan medføre, at Storbritannien kommer til at mangle forsyninger.
Regeringsrepræsentanter afviste påstanden. En talsmand sagde, at Storbritannien opretholder en diversificeret energimix og udtrykte tillid til forsyningssikkerheden, samtidig med at han tilføjede, at erhvervsinvesteringerne er steget i løbet af de seneste to år som led i en bredere vækststrategi.
Rigdom, politik og en flytning til Monaco
Ratcliffe, hvis formue beløber sig til omkring 15 mia. pund, har tidligere vakt kontroverser med sine udtalelser om indvandring. Han er en kendt tilhænger af Brexit og har været skattepligtig i Monaco siden 2020. Han hævder, at en »misundelsespolitik« driver formueskabere ud af Storbritannien.
»I Amerika hylder man folk, der skaber rigdom,« sagde han. »Desværre ser Storbritannien i øjeblikket lidt med misundelige øjne på rigdom.«
Han tilføjede, at en tilbagevenden til Storbritannien først ville kræve, at forholdene »bliver bedre«.
Olie og gas i Nordsøen under pres
Premierminister Andy Burnham har lovet en »pragmatisk tilgang« til olie og gas, men regeringen har stadig ikke besluttet, om man vil godkende yderligere udbygning af Rosebank- og Jackdaw-felterne. Ratcliffe kritiserede forsinkelsen og argumenterede for, at de høje skatter på operatørerne i Nordsøen truer sektorens overlevelse. En reform af selskabsskatten for energiselskaber er i gang, men vil først være fuldt gennemført i 2030.
Ineos driver Forties-rørledningen, der står for transporten af tæt på 30 % af Storbritanniens olieproduktion i Nordsøen.
»Man ville forvente, at [the government]udnyttede vores naturressourcer, og det gør vi helt klart ikke. Vi lukker det ned. Hvis man beskatter alle til døde, vil de alle sammen forlade landet. Og det er netop, hvad der sker.«
De seneste klimadata og rekordvarme bølger har styrket argumenterne imod en udvidelse af udvindingen af fossile brændstoffer. Det politiske pres på regeringen for at gå videre med Rosebank og Jackdaw uanset hvad er vokset, med henvisning til arbejdspladser, skatteindtægter og bekymringer om energisikkerhed.
Ratcliffe støttede dette pres og beskrev det som »absurd«, at Storbritannien importerer mere energi end nødvendigt.
En regerings talsmand sagde, at olie og gas vil forblive vigtige »i de kommende årtier«, men understregede, at »overgangen til hjemmedyrket ren energi er den eneste måde at sikre energi- og økonomisk sikkerhed for familier og virksomheder på.«
Bekymringer om gaslagrene til vinteren
Ratcliffe advarede om, at de lave gaslagre i hele Europa udgør en reel risiko for Storbritannien i de kommende måneder.
»Hvis vi får en virkelig kraftig kuldebølge, er der en reel mulighed for, at vi løber tør for gas og bliver nødt til at lukke industrien ned… vores lagre er ikke fulde.«
Storbritannien opretholder normalt ikke store egne gasreserver, men er i stedet afhængig af LNG-leverancer og import via rørledninger fra Europa. Energikonsulentfirmaet Cornwall Insight bemærkede, at EU’s gaslagre i øjeblikket ligger på omkring 69 %, hvilket er langt under det niveau på 85 %, der er typisk for denne tid af året.
Adam Bell fra konsulentfirmaet Stonehaven gav udtryk for en mere afdæmpet holdning og sagde, at det var usandsynligt, at forsyningerne ville blive knappe.
»
Vi ligger under det niveau, vi normalt ville være på, men ikke på et niveau, jeg vil betegne som katastrofalt. Den fysiske risiko for at løbe tør for gas er relativt lav, især hvis Jackdaw-projektet får grønt lys.«
Bell pegede på den amerikanske politik – i betragtning af USA’s rolle som leverandør af LNG til Storbritannien – som den største kilde til usikkerhed.
Ambitioner om CO₂-opsamling flytter til Danmark
Ratcliffe fremsatte sine kommentarer i Danmark i forbindelse med lanceringen af EU’s første system til CO₂-opsamling og -lagring (CCS), et projekt, som Ineos har støttet sammen med tilskud fra den danske regering og EU. Han sagde, at han havde ønsket at opføre lignende infrastruktur i Storbritannien, men fandt, at der manglede støtte fra regeringen.
Ministeriet for Energisikkerhed og Netto-Nul oplyste, at det har afsat 21,7 mia. pund til CCS-projekter over en periode på 25 år, selvom der endnu ikke er nogen sådanne projekter i gang i Storbritannien.
På anlægget i Esbjerg i det sydvestlige Danmark ankommer opfanget kulstof fra hele landet i store tanke, inden det lastes ombord på et skib ved navn Carbon Destroyer 1. Derfra sejler det næsten 200 miles ud på havet for at blive pumpet ned i et udtømt oliefelt.
Kritikere hævder, at CCS fortsat er dyrt, og at midlerne hellere bør bruges på vedvarende energi end på at forlænge afhængigheden af fossile brændstoffer.
Indvandring og velfærd under beskydning
Ratcliffes kritik rækker ud over energi- og skattepolitikken. Han beskrev Storbritannien som engang »et fantastisk sted«.
»Vi havde verdens største imperium. Vi var et stort folk. Vi vandt to verdenskrige.«
Han hævdede, at både indvandringen og velfærdsudgifterne er steget for meget, og at politikerne har vist ringe vilje til at tage fat på nogen af disse problemer.
»Ingen er hård nok til at håndtere indvandringsproblemet. Ingen er hård nok til at håndtere velfærdsproblemet. Men nogen er nødt til at gøre det.«
Læs også: Fodboldspil-tips til weekenden: 9 valg — 19.-20. september
Tidligere på året udløste Ratcliffe en voldsom reaktion, da han hævdede, at Storbritannien var blevet »koloniseret af indvandrere«. Følg med på TipsGG for løbende dækning af de personer, der præger fodboldens forretningsverden og meget mere.