Sofia Quijada
De firedobbelte verdensmestre gennemlever mareridtet – igen og nu definitivt.
Italien gik ind i denne kvalifikationskampagne under Luciano Spalletti med en ægte tro på, at pinlighederne fra 2018 og 2022 var bag dem – blot for at skrive historie på den værst tænkelige måde. Italien er de første tidligere verdensmestre, der er gået glip af tre VM-slutrunder i træk. Gruppespillet gik ikke efter planen, Norge udstillede skånselsløst deres begrænsninger, og slutspillet forlængede kun pinslerne, før de leverede en knusende slutdom.
FIFA World Cup 2026 på Tips.gg – Powered by SapphireBet
UEFA Gruppe I: Hvor det begyndte at kollapse
Italien sluttede på andenpladsen i UEFA Gruppe I med 18 point (6 sejre, 2 nederlag), efter et dominerende norsk hold, der sikrede sig direkte kvalifikation med 24 point.
Skaden skete i de to afgørende kampe mod Norge – kampe, der afslørede taktisk skrøbelighed og defensiv sårbarhed.
Norge 3-0 Italien (6. juni 2025 – Oslo)
Norge satte sig tidligt på kampen. Alexander Sørloth åbnede scoringen i det 14. minut på et afrettet skud. Antonio Nusa fordoblede føringen i det 34. minut med et fantastisk sololøb, mens Erling Haaland gjorde det til 3-0 inden pausen. Italien var næstbedst i alle afdelinger.
Italy 1-4 Norway (November 16, 2025 – San Siro)
Hjemme i Milano gav Italien kortvarigt anledning til håb. Francesco Pio Esposito gav Azzurri en 1-0-føring i det 11. minut. Men Norges bølge i anden halvleg var ødelæggende – Nusa udlignede, Haaland slog til to gange hurtigt efter hinanden (78′, 79′), og Jørgen Strand Larsen beseglede en 4-1-ydmygelse i overtiden. To kampe. Syv indkasserede mål. Nul point
UEFA Play-Offs: Så tæt på, så grusomt
Semifinale – 26. marts: Italien 2-0 Nordirland (Bergamo)
Italien gik videre til finalen med en sejr over Nordirland i Bergamo. Det var ikke ligefrem en opsigtsvækkende præstation, men de fik arbejdet gjort og gjorde sig fortjent til en tur til Bosnien-Hercegovina til den afgørende kamp.
Finale – 31. marts: Bosnien-Hercegovina 1-1 Italien (AET) – Bosnien vinder 4-1efter straffesparkskonkurrence (Zenica)
De firedobbelte mestre fra Italien gik glip af deres tredje VM i træk efter at have tabt til Bosnien-Hercegovina i en straffesparkskonkurrence i Zenica.
Moise Kean gav Italien føringen i det 15. minut med en flot førstegangsafslutning, der blev krøllet ind fra kanten af feltet. Men italienerne blev reduceret til ti mand, da Alessandro Bastoni fik rødt for et professionelt frispark, hvilket fratog Bosnien en klar målchance. Haris Tabakovic udlignede for Bosnien i det 79. minut, og kampen gik i forlænget spilletid, før Bosnien vandt 4-1 på straffespark.
Esmir Bajraktarevic scorede på det afgørende straffespark og sendte det bosniske publikum i Zenica i ekstase
Hvorfor kæmpede Italien?
Taktisk ubalance
Under Spalletti – og derefter Gennaro Gattuso, som tog over i playoff-kampagnen – kæmpede Italien med at skabe kreativitet mod elitemodstand. Mod Norges tempo og direkte omstillinger manglede midtbanen lodret gennembrud. Mod Bosnien blev afskedigelsen af Bastoni det fatale vendepunkt
Ineffektivitet i målscoringen
Selvom Italien var i stand til at slå modstandere i mellemklassen, formåede de ikke at omsætte de største chancer i de øjeblikke, der betød mest. Fraværet af en konsekvent verdensklasseangriber i topform har været et tilbagevendende problem siden æraen efter 2006
Strukturel svaghed i udviklingen
Det dybere problem rækker ud over en enkelt kampagne. Italiensk fodbolds ungdomssystem har kæmpet for at blive moderniseret. Akademierne har ofte prioriteret kortsigtede resultater frem for teknisk udvikling, og Serie A-klubberne er i stigende grad afhængige af udenlandsk import frem for indenlandske talenter. Resultatet er en tyndere pipeline af italienske elitespillere, der er klar til at præstere på den internationale scene
Finansielle og institutionelle udfordringer
Italienske klubber har en betydelig finansiel gæld, som begrænser investeringerne i infrastruktur og ungdomsudvikling. Aldrende, kommunalt ejede stadioner reducerer de kommercielle indtægter sammenlignet med Premier League eller Bundesligaen. FIGC er blevet bredt kritiseret for langsomme strukturelle reformer, og denne kombination af økonomisk pres, kulturel konservatisme og taktisk stagnation har bidraget til det, som mange nu kalder Italiens tabte æra – ikke bare en tabt generation
Hvad bliver det næste?
Italiens sidste VM-deltagelse var i 2014, og deres sidste sejr i turneringen var i 2006 – da den nuværende manager Gennaro Gattuso selv var en del af landsholdstruppen. Tre fravær i træk fra fodboldens største scene kræver nu et gennemgribende opgør på alle niveauer i italiensk fodbold. Uden strukturelle reformer inden for ungdomsudvikling, taktisk udvikling og forbundsledelse er spørgsmålet ikke længere, om Azzurri kan kvalificere sig til det næste VM – det er, om de kan genopbygge en hel fodboldkultur inden 2030.
Døren er indtil videre lukket.