Alex MacQuoid
Desmonds hidtil usete angreb
Femten minutter efter, at Celtic havde annonceret Brendan Rodgers‘ afgang, kom storaktionæren Dermot Desmond med en bredside på 551 ord mod den afgående manager. Vildskaben i Desmonds angreb overskyggede selv Martin O’Neills surrealistiske tilbagevenden til Celtic-trænerposten.
Desmond, som tidligere havde støttet Rodgers gennem turbulente tider, beskyldte manageren for at sprede usandheder, skabe splid og fremme en giftig atmosfære. Den normalt tilbageholdende Desmond brød sin tavshed med en offentlig erklæring, der ikke efterlod plads til tvetydighed.
Et forhold, der blev surt
Partnerskabet mellem Desmond og Rodgers havde engang været tæt. Desmond havde overtalt Rodgers til at slutte sig til Celtic i 2016 og igen i 2023 efter Ange Postecoglous afgang. Men Rodgers’ offentlige kritik af klubbens transferstrategi og interne sammenhold belastede til sidst deres forhold.
Læs også: Celtics kampe: Får Rodgers nok ud af sin trup?
Rodgers beklagede sig ofte over klubbens langsomme transfers og efterlyste mere agilitet på markedet. Fansene bakkede op om hans opfordringer, men Desmond var tydeligvis utilfreds med Rodgers’ offentlige udbrud.
Det sidste strå
Slutspillet kom efter et nederlag til Hearts, som efterlod Celtic otte point bag Derek McInnes‘ hold. Desmonds skarpe svar beskyldte Rodgers for at prioritere selvopholdelsesdrift frem for klubbens interesser. Tillidsbruddet var uopretteligt og førte til Rodgers’ opsigelse.
Rodgers havde antydet, at der var blevet skrevet kontrakt med spillere uden hans fulde godkendelse, hvilket Desmond benægter. På trods af Rodgers’ insisteren på at løse problemerne, var skaden sket. Skilsmissen var både upassende og uundgåelig.
O’Neills tilbagevenden
Midt i kaosset vendte Martin O’Neill tilbage til Celtic, tyve år efter sin første afgang. Hans tilbagevenden, selvom den er surrealistisk, er en midlertidig balsam for klubben. O’Neills historie med succes og beundring i Celtic gør ham til en passende midlertidig løsning.
Klubben kan endnu nå at sondere Postecoglou, men indtil videre giver O’Neills tilbagevenden stabilitet. Fokus er dog stadig på Desmonds hidtil usete offentlige angreb på Rodgers, der markerer en brutal afslutning på en æra.